Viser opslag med etiketten Marinader. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Marinader. Vis alle opslag

søndag den 5. januar 2014

Karry-marinade til kyllingespyd

Denne karry-marinade er utrolig lækker til kylling. I min familie bruger vi den ofte om sommeren til at give kyllingespydene et ekstra pift. 

Til 4 kyllingefilet

3 tsk. revet ingefær
2 tsk. presset hvidløg
2 tsk. karry
2 spsk. fiskesauce
4 spsk. olie
4 spsk. kokosmælk

Bland ingefær, hvidløg, karry, fiskesauce, olie og kokosmælk i en plastikpose til en tyk marinade. Skær kyllingefilerne i mindre stykker og kom dem i marinaden og lad dem marinere i 1 døgn i køleskabet. Sæt kødet på spyd og grill!

Vidunder-marinaden

Denne marinade er helt fantastisk til grillet svine- eller oksekød! Marinaden giver kødet en sødme med et strejf af rosmarin - lækkert! 


Til 1 steg

1 dl sojasauce
2 spsk. ahornsirup
1 spsk. olie
½ tsk. rosmarin

Bland ingredienserne sammen i en pose. Læg så kødet ned i posen og sørg for, at det bliver marineret på alle sider. Lad kødet ligge i marinaden i køleskabet i nogle timer, gerne 1 helt døgn, så marinaden rigtig kan trænge ind. Herefter er der bare tilbage at grille kødet saftigt og lækkert!