Viser opslag med etiketten Dansk. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Dansk. Vis alle opslag

lørdag den 14. marts 2020

Pølsehorn med ost

Denne opskrift på pølsehorn med ost er super lækker, et hit i madpakken. 


32 stk. 

6 dl. lunken vand 
800 g hvedemel 
400 g groft mel 
100 g smeltet smør
50 g gær 
2 tsk. salt
1 tsk. honning
16 pølser
Ost skåret i tynde stave fx gouda 
Ketchup 
Oregano
Æg til pensling 

Kom det lunkne vand op i en stor skål og opløs gæren i vandet. Tilsæt så smeltet smør, honning og groft mel og rør rundt. Tilsæt salt og hvedemelet lidt af gangen, imens dejen røres godt igennem. Ælt til sidst dejen og stil den til hævning tildækket i 1,5 time.   
Skær pølserne i halve. 
Når dejen er hævet, deles den i 4 stykker, og hvert stykke rulles ud til en stor cirkel, som deles i 8 ”slice”. I den brede ende ligges en pølse, en ostestang, lidt ketchup og oregano, hvorefter dejen rulles rundt om pølsen fra den brede ende. Pølsehornene sættes på en bageplade beklædt med bagepapir, og penslet med det sammenpiskede æg. 
Bages i ovnen ved 220° i 15-17 minutter. 

mandag den 13. maj 2019

Sommer bygotto

Bygotto er nordens svar på den italienske klassiker risotto. Jeg synes bygotto er knap så tyng, som risottoen og derfor er det perfekte tilbehør til en god bøf eller til sommerens grill-mad. 


4-6 personer 

250 g bygkerner
½ bundt grønne asparges 
½ pakke slikærter 
10 soltørrede tomater 
2 skalotteløg 
4 hvidløg 
1 stor håndfuld frisk rosmarin  
1 stor håndfuld frisk basilikum 
Revet skal fra ½ citron 
1 L hønse-/kyllingefond 
1 stort glas hvidvin 
Smør 
Parmesanost
Salt og peber

Hak skalotteløg, hvidløg og krydderurter fint. Skær asparges, slikærter og soltørrede tomater i mundrette bidder. 
Brun en klat smør i en stor gryde, kom hvidløg og skalotteløg ved, og brun det af i 30 sek.. Tilsæt så bygkorn og svits dem af kortvarigt. Herefter kommes hvidvinen ved, og koges ind sammen med bygkornene i et par minutter, så alkoholen forsvinder. Tilsæt så de soltørrede tomater og 1 dl. af hønsefonden. Der skal røres rund hele tiden, så bygottoen ikke brænder på. Når væsken er kogt ind tilsættes endnu en dl. hønsefond. Når bygkornene er ved at være møre tilsættes aspargers, slikærter, krydderurter, citronskal, salt og peber. Herefter tilsættes en stor spsk. smør, så risottoen begynder at tykne og til sidst tilsættes en god portion revet parmesanost mens der smages til med salt og peber. 
Serveres med en grøn salat eller et godt brød. 

torsdag den 20. marts 2014

Fiskefrikadeller


Jeg ELSKER fiskefrikadeller! Prøv at lave dine egne, og gør din madpakke til et festmåltid - lækkert! 


4 personer

500 g fisk fx torsk og/eller laks
75 g røget bacon
1 løg
1 æg
3 spsk. rasp
Lidt mælk
Lidt hk. persille
Salt og peber

Pil fisken fri fra ben og skær den i mindre stykker, som kommes i en foodprocessor. Skær den røgede bacon i mindre stykker og kom det ned i foodprocessoren sammen med løg, rasp, mælk, persille, salt og peber. Kør det hele til en lind fars og kom så farsen op i en skål. Stil skålen i køleskabet i mindst 30 minutter, så smagen kan sætte sig.
Steg fiskefrikadellerne i smør og olie på en pande under svag varme, så de bliver gennemstegte med en gylden overflade. Alternativ kan du bage fiskefrikadellerne i ovnen ved 225 °C i 20 minutter, hvis du ønsker en mere fedtfattig version. Her skal fiskefrikadellerne have 10 minutter på hver side. 
Serveres med et godt rugbrød og evt. remoulade. 

torsdag den 26. december 2013

Flødekartofler

Flødekartofler er bare lækkert! Denne opskrift er krydret med hvidløg, rosmarin og muskatnød, hvilket giver retten et ekstra pift. 


4 personer

1 kg kartofler
½ L piskefløde
3 fed hvidløg
Frisk rosmarin
Salt, peber, muskatnød

Skræl kartoflerne og skær dem i tynde skiver. Læg kartoflerne i 2 lag i et ildfast fad med muskatnød, rosmarin, salt, peber og friskpresset hvidløg i hvert lag. Hæld piskefløden over. 
Bages i ovnen ved 200° i 2 timer.

mandag den 23. december 2013

Pizzasnegle

Pizzasnegle er lækre at have med i madpakken. Lav en stor portion og fyld fryseren op! 

20 stk.

Dej:
50 g gær
3 dl lunken vand
100 g groft mel
400 g hvedemel
2 spsk. olie
1 tsk. salt

Fyld:
100 g skinkestrimler
50 g finthakket løg
100 g revet ost
70 g tomatpure
Salt, peber og oregano

Smuldr gæren ned i en stor skål, kom det lunkne vand ved og rør gæren ud. Tilsæt herefter olie, salt, groft mel og hvedemel og rør dejen godt sammen. Kom dejen ud på et meldrysset bord og ælt den igennem. Rul herefter dejen ud til en firkant ca. 35x40 cm.
Ingredienserne til fyldet røres sammen i en skål, hvorefter den smørres ud på dej-pladen. Rul nu dej-pladen sammen til en roulade, og skær den ud i skiver af ca. 1,5 cm tykkelse. Læg til sidst pizzasneglene op på en bageplade beklædt med bagepapir og lad dem hæve i 20 min. 
Bages i ovnen ved 200° i 20 minutter.

Pølsehorn

Pølsehorn er lækkert at have med i madpakken! Jeg bager altid en stor portion, så jeg har en masse i fryseren til de dage, hvor man ikke orker at lave madpakke. 



24 stk.

12 pølser
25 g gær 
4 dl. mælk
30 g smør
1 dl. græsk yoghurt
200 g groft mel
500 g hvedemel
3 tsk. sukker
1 tsk. salt
Æg til pensling

Smelt smørret i en lille gryde, tilsæt mælk og græsk yoghurt og varm blandingen igennem til den er lillefingervarm. Hæld herefter det hele op i en stor skål, og smuldr gæren deri. Rør godt rundt til gæren bliver opløst. Tilsæt så sukker, salt og det grove mel, og rør dejen sammen. Tilsæt herefter hvedemelet lidt af gangen, imens dejen røres godt igennem. Til sidst æltes og stilles så til hævning tildækket i 1 time. 
Skær imens pølserne i halve.
Når dejen er hævet, deles den i 3 lige store stykker, og hvert stykke rulles ud til en stor cirkel, som deles i 8 ”slice”. I den brede ende ligges en pølse, hvorefter dejen rulles rundt om pølsen fra den brede ende. Pølsehornene sættes på en bageplade beklædt med bagepapir, og penslet med det sammenpiskede æg. 
Bages i ovnen ved 200° i 20 minutter til pølsehornene er gyldne.

søndag den 22. december 2013

Fantastisk fasan

Fasan er måske ikke sådan lige at få fat i - men får du fingrene i en, er denne ret absolut værd at prøve! 


4 personer

2 fasaner
1 stort bundt persille
1 pk. bacon
2½ L rødvin
2½ L piskefløde
Salt og peber
Ribsgele

Skyl fasanerne grundigt og sørg for, at de er fri for hagl (!!) Krydder herefter fasanerne med salt og peber og fylde dem så med persille. Enderne på fasanerne lukkes med kødnåle.
Svits baconen i en stor gryde og kom herefter fasanerne i, og svits dem på alle sider. Hæld så rødvin i, læg låg på og lad fasanerne simre i 1-2 timer (til de er møre). Når fasanerne er færdige tages de op, og pakkes ind i stanniol og et håndklæde, så de holdes varme. Bring herefter saucen i kog, kom fløden ved og smag til med ribsgele. Til sidst farves saucen med lidt kulør.  
Serveres med kartofler. 

Tarteletter

Tarteletter er en dansk klassiker, som de fleste elsker. Denne opskrift lavet helt fra bunden er simpelthen fantastisk! 

6 personer

1 stor høne
½ knoldselleri
2 gulerødder
2 løg
Evt. ekstra hønsebouillon
2 spsk. smør
2 spsk. hvedemel
1 dl. piskefløde
1 dåse asparges
Salt og peber
Laurbærblade, timian og persille

Kom høne, grøntsager og krydderurter i en stor gryde og hæld vand på til det dækker. Kog det hele til hønen er mør, og lad den så køle af. Herefter plukkes hønen og kødet skæres i mindre stykker.
Kom skroget tilbage i suppen og kog i yderligere 1 time, hvorefter suppen sies og evt. koges videre ind.
I en anden gryde laves en opbagning af smør og mel, hvorefter der spædes til med hønsefond og lidt af aspargesvæsken mens der piskes. Tilsæt så fløden, og lad saucen koge, indtil du opnår den rette konsistens. Til sidst tilsættes hønsekød og asparges, og der smages til med salt, peber og evt. ekstra hønsebouillon. 
Serveres med lune tarteletskaller, agurk og tomat.

Gullasch

Gullash er en ret de fleste danskere kender til og elsker! Retten er oprindelig fra Ungarn, og det kan smages i denne version, som er godt krydret med paprika. 


6 personer

600 g oksekød, skåret i tern
4 løg, skåret i kvarte 
6 gulerødder, skåret i tern
½ rød peberfrugt, skåret i skiver
2 fed hvidløg, hakket fint 
1 spsk. tomatpure
1 dåse hk. tomater 
4 dl. vand
3 spsk. hvedemel
3 spsk. mild paprika
2 tsk. rosenpaprika
2 tsk. røget paprika
2 tsk. stærk paprika
2 tsk. ristet kommen
2 tsk. ristet spidskommen
4 laurbærblade
½ spsk. muscovadosukker
2,5 dl. fløde
Æbleeddike
Salt og peber

Steg grøntsagerne gyldne og kom dem i stegesoen.
Vend kødet i mel krydret med salt og peber, steg det derefter på en varm pande, så alle sider bliver branket. Læg så kødet i stegesoen.
Hæld de øvrige ingredienser i sauterpanden og varm lidt op. Tilsæt saucen til stegesoen, og sæt derefter stegesoen ind i en kold ovn sat på 150° i 3 timer. 
Serveres med kartoffelmos.

lørdag den 21. december 2013

Mørbradsgryde a la Uhrenholt

Denne ret er vi helt vilde med i min familie! Den er nem at lave og smager fantastisk på en kold efterårsdag.  



4 personer

800 g svinemørbrad, skåret 4x2 cm tykke
1 pk. bacon i tern
4 løg, skåret i kvarte
500 g champignon
1 pakke cocktailspølser af god kvalitet
1 stor dåse tomatpure
½ L fløde
4 spsk. paprika
Rosmarin
Salt og peber

Kom løgene ned i en varm sauterpande og svits det af, til de er let bløde. Kom herefter løgene op i stegesoen. Tilsæt så baconen til sauterpanden og steg det, til det er let sprødt. Kom så baconen op i stegesoen. Herefter brunes kødet i sauterpanden, så det bliver branket på alle 4 sider. Kom derefter kødet op i stegesoen. Når kødet er stegt tilsættes tomatpuréen, som kortvarigt brunes af. Tilsæt herefter fløden sammen med paprika, rosmarin, salt og peber. Sæt stegesoen i ovnen og bag retten ved 150° i ca. 3 timer.
30 minutter inden servering kommes de kvarte champignon samt cocktailspølser ned i stegesoen. Rør det hele rundt, så pølser og champignon bliver dækket af væske. Inden servering jævnes saucen, hvis den er for tynd.  
Serveres med kartoffelmos eller ris. 

Svensk pølseret

Svensk pølseret er en klassiker, som de fleste danskere kender til. Jeg synes retten er dejlig nem at lave og smager super godt, når den laves med kvalitetspølser. 



4-6 personer

1 kg kartofler
2 løg
6-7 pølser af god kvalitet, gerne med krydderi
0,5 spsk. alm. paprika
Lidt røget paprika, stærk paprika og rosen paprika
2,5 dl. madlavningsfløde
70 g tomatpure
½ spsk. salt
2 store håndfulde ærter

Skræl kartoflerne, skær dem i mundrette stykker og kog dem i en stor gryde. Lad herefter kartoflerne køle af. 
Skær løgene i små tern og skær pølserne i skrå skiver – jo mere skrå de bliver, jo mere overflade og jo bedre smag!
Svits løgene af i en sauterpande til de er gyldne og gennemsigtige. Herefter tilsættes paprikaen, som ristes let af. Tilsæt så pølserne, og lad dem blive brune – jo mere farve, jo mere smag. Herefter tilsættes tomatpureen, salt og til sidst fløden mens saucen røres godt rundt. Til sidst tilsættes ærterne og derefter kartoflerne, som vendes forsigtigt i saucen, så de ikke går i stykker.

Havregrød

Jeg elsker at få havregrød til morgenmad - det er sundt og smager godt! Prøv de forskellige smagsforslag, så bliver det ikke kedeligt! 



1 person

1,5 dl. havregryn
1 spsk. hvedeklid
2 dl. mælk
1 dl. vand
1 knsp. salt

Hæld alle ingredienserne sammen i en kasserolle og bring grøden i kog over middelsvag varme. Rør rundt, så grøden ikke koger på. Når grøden begynder at boble, røres indtil grøden har den rette konsistens.
Server med:
-       Smørklar og kanel
-       Mandler, æblestykker og kanel 
-   Mandler og blåbær
-   Mandelsmør