lørdag den 4. januar 2014

Rugbrød

Hjemmelavet rugbrød er bare lækkert og oven i købet også let af lave! Jeg elsker et rugbrød fyldt med kerner. 


1 stort brød

4 dl. surdej
8 dl. vand
4 dl. blandet korn fx hvede-, rug- eller spelt
4 dl. blandet kerner fx solsikke-, hør-, sesamfrø eller græskarkerner
4 dl. rugmel
4 dl. hvedemel
2 spsk. fint salt
1 spsk. maltsirup

Bland surdej, kerner, korn og vand i en stor skål og lad det gære i 12 timer ved stuetemperatur. Tilsæt herefter salt, maltsirup og mel og rør det hele godt sammen. Lad dejen hæve i 2 timer ved stuetemperatur og kom derefter massen op i en rugbrødsform, hvor dejen hæver igen til den fylder formen. Inden rugbrødet stilles ind i den varme ovn prikkes det med et træspid hele vejen igennem, så der dannes lufthuller til dampen - det hindre at skorpen letter fra brødet. 
Bages i ovnen ved 180° varmluft i 1 time og 15 minutter eller til en kernetemperatur på 99°.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar