lørdag den 27. februar 2016

Beef wellington

Beef wellington er en klassiker - perfekt til en hyggelig aften med besøg fra venner/familie, hvis maden skal lugte lidt af luksus ;) 


4-6 personer

800-1200 g oksemørbrad – ikke for ”tykt” et stykke, da det hele jo skal rulles sammen (150-200 g pr. mand)
1 rulle butterdej
250 g blandet svampe
1-2 pk parmaskinke
Sennep
Honning

Skær svampene i mindre stykker og kom dem op i en foodprocessor sammen med lidt salt. Puls det hele til den tynd, mørk masse. Varm en pande op og steg svampemassen til stort set al vandet er dampet væk.
Krydr oksemørbraden med salt og peber. Varm en pande op til den er rygende varm, og brank så oksemørbraden på alle 4 sider.
I et lille glas blandes sennep med lidt honning, så senneppen får lidt sødme. Smør senneppen på oksemørbradens 4 sider.
Riv et stort stykke Vita-wrap af og flad det ud på køkkenbordet. Bred parmaskinken ud derpå, så stykkerne ligger lige op af hinanden i en bred plade. Smør svampemassen ud over parmaskinken. Læg oksemørbraden midt på og rul svampe- og parmaskinkepladen rundt om oksemørbraden. Sørg for at Vita-wrappen strammer godt op om det hele. Lad oksemørbraden køle af i køleskabet i 20 minutter.
Rul butterdejen ud til en plade, læg oksemørbraden midt på og smør alle 4 kanter med en sammenpisket æggeblomme. Buk først den ene ende af butterdejspladen op over oksemørbraden og derefter den næste. Pres det hele godt sammen, så dejen lukker. Fold til sidst enderne ind under og læg det hele på en bageplade beklædt med bagepapir. Pensel overfladen med sammenpisket æggeblomme, krydr med havsalt og skær riller i butterdejen, så den ikke sprækker.
Bages ca. 30 minutter i ovnen ved 200°, alt efter hvor rød mand vil have sin mørbrad.

Efterårspasta

Denne ret er nem at lave, kræver ikke mange ingredienser, men smager super lækkert! 



4 personer

600 g blandede svampe fx østershatte, kantareller eller champignon 
150-200 g god salsicca eller. chorizo pølse, skåret i skiver 
4 fed hvidløg, hakket fint
150-200 g gorgonzolaost 
0,25 dl. fløde
1  bouillon-terning  
Salt og peber
Lidt revet parmesanost

Varm en sauterpande op, steg svampene lidt af gangen til de blive bløde og gyldne - det er vigtig at alle svampene ikke kommes på panden på én gang, da svampene så "koger" i stedet for at stege. Kom derfor de stegte svampe over i en skål, når de er gyldne, og kom næste den næste portion svampe på panden. Når alle svampe er stegt og taget af panden steges pølseskiver og hvidløg til begge dele er let gyldne. Tilsæt så fløde, gorgonzola, bouillon, salt og peber og lad saucen koge lidt ind. 
Vend den varme, kogte pasta ned i sauterpanden og riv parmesanost over. Vend det hele godt rundt mens osten smelter. Server.

Zoodle suppe to go

Dette er den ultimative madpakke! Lækkert, sundt og nemt at lave. Det hele laves søndag aften, og så er der mad til hele ugen - det kan ikke blive nemmere...


6 glas

2 stk. kyllingebryst
6 dl. rødkål/rødt spidskål
250 g svampe – gerne af asiatisk type
6 dl. spinatblade (eller andet grønt fx grønkål)
2 store squash

Krydderblanding:
1,25 dl. gærflager (kan købes i større supermarkeder eller helsekostbutikker)
3 spsk. havsalt
2 spsk. tørret hvidløg
1,25 spsk. sukker
1 tsk. tørret gurkemeje
1 tsk. tørret timian
½ tsk. tørret oregano
½ tsk. tørret basilikum
½ tsk. tørret salvie
Lidt tørret ingefær

Kom alle ingredienserne til krydderblandingen i en skål og vend det hele godt sammen. Dette er en stor portion – der er til mange gange fremover.
Find 6 høje glas/plastikbøtter frem med en stor åbning – vigtigt, så du kan få suppen ud igen, når den skal spises.
Tænd ovnen på 200°. Kom kyllingebrysterne op i et smurt fad og drys overfladen med havsalt og friskkværnet peber. Bag kyllingebrysterne i 15-20 minutter, til de er gennemstegte. Lad kyllingen køle af og skær den herefter i mindre tern.
Skær svampene i mundrette bidder og steg dem gyldne på en var pande. Sæt svampene til side og lad dem køle af.
Snit rødkålen fint. Vask spinatbladene og læg dem udbredt på et viskestykke. Læg et andet viskestykke ovenpå spinaten, så det overskydende vand fjernes. Kør squashene til zoodle på spirelli-maskinen.
Saml de 6 suppe-blandinger ved at komme 1/6 kylling i hver, herefter 1/6 rødkål, 1/6 svampe, 1 spsk. krydderblanding, 1/6 spinatblade og til sidst 1/6 zoodle. Lad glassene stå i køleskabet max 7 dage.
Anretning: tilsæt kogende vand, så det næsten dækker zoodlene, kom låg på og lad det hele trække 5 minutter – server 

søndag den 27. december 2015

Hurtigt grovbrød

Dette grovbrød er super hurtigt at lave, da det ikke kræver hævning. Brødet er svampet og lækkert - lige til morgenbordet.  


1 brød

50 g gær
3,5 dl lunken vand
1,5 dl rugmel eller anden grov meltype
6 dl hvedemel
½ dl chiafrø
½ dl solsikkekerner
½ dl græskarkerner
1 æg
1 spsk. honning
½ tsk. salt

Smulder gæren i en stor skål, tilsæt det lunkne vand og rør gæren ud. Tilsæt så honning, æg, salt og kerner og rør det hele sammen. Herefter tilsættes rugmelet under omrøring og til sidst tilsættes hvedemelet. Rør dejen godt sammen til den trækker tråde – dette giver det lækreste brød.
Kom dejen op i en smurt rugbrødsform og sæt den i en kold ovn, hvor den bages ved 225° i 30 minutter.  Vend det bagte brød ud af rugbrødsformen og lad det køle af.

onsdag den 23. december 2015

Pasta med tigerrejer

Tigerrejer er ALTID lækkert! Denne pastaret er nem at lave - perfekt hverdagsmad med lidt ekstra klasse ;)


4 personer

500 g frisk pasta
1 pose frosne tigerrejer
1 bakke cherrytomater
1 dåse hakket tomater
2 porre 
5 fed hvidløg
Lidt frisk chili
Frisk basilikum
Lidt tørret timian og oregano  
Salt og peber
1 stor håndfyld revet parmesanost

Tø rejerne op og pil dem – kun halerne skal bruges. Læg et snit i ryggen af rejen og fjern tarmstrengen.
Hak tomater, porre, hvidløg og frisk basilikum.
Varm en sauterpande op og steg porre, hvidløg og chili til det bliver let gyldent. Tilsæt så cherrytomaterne og lad dem stege, til de falder sammen. Kom de hakkede dåsetomater ved sammen med krydderierne og lad saucen koge i 15 minutter. Tilsæt til sidst tigerrejerne og kog dem i saucen til de bliver lyserøde.
Kog pastaen i en stor gryde med spilkogende vand til den er al dente. Vend den kogte pasta i tomatsaucen sammen med den revet parmesanost. Vend det hele godt sammen mens osten smelter og samler retten.

mandag den 7. december 2015

Pernilles hurtige tomatsauce

Denne tomatsauce er super nem at lave og smager himmelsk - idel i en travl hverdag! Jeg har lært opskrifen af min søster, og den er hurtig blevet blandt mine yndlings! :)


4 personer

70 g tomatpure
2 dåser hakkede tomater
125 g mascarpone
2 løg
5 hvidløg
1 rød chili, uden kerner
1 spsk. sukker
1 spsk. tørret rosmarin
1 spsk. tørret timian
Frisk basilikum
Salt og peber

Hak løg, hvidløg og chili fint og svits det i en sauterpande ved lav varme sammen med krydderierne indtil løgene begynder at karamellisere. Herefter tilsættes tomatpuren, som svitses af nogle minutter. Tilsæt så dåsetomater og sukker og bring saucen i kog og lad den simre ca. 10 minutter mens den smages til. Kom så mascarponen i, rør saucen godt igennem og bring saucen i kogen igen. Tilsæt til sidst kyllingestykkerne og smag saucen til. Server med pasta kogt ala dente.

lørdag den 17. oktober 2015

Ølandsflutes

Disse flutes har en sprød skope og blødt indre. De er langtidshævet, men ellers nemme at lave. Klart mine favorit flutes! 


12 flutes

10 g gær
1,5 L vand
Ca. 1 kg hvedemel
800 g ølandshvedemel
1,5 spsk. salt

Kom gær og vand op i en stor skål og rør gæren ud. Tilsæt ølandshvedemel og salt og rør dejen sammen. Tilsæt hvedemelet lidt af gangen under omrøring til dejen lige netop slipper siderne. Kom et stykke husholdningsfilm over skålen og stil den i køleskabet til næste dag – dejen skal minimum hæve 8 timer.
Næste dag tages dejen ud af køleskabet og stilles på køkkenbordet, hvor den skal hæve min 2-3 timer.
Efter hævningen vendes dejen forsigtigt ud på et meldrysset hold og trækkes til en aflang plade. Bordet skal være godt meldækket, så dejen ikke hænger fast.
Tænd ovnen på 250°, sæt en tom bradepande ind i bunden og fyld den med vand, så der bliver fugtigt i ovnen. Sæt også en bageplade ind i ovnen, så den bliver varmet op samtidig.
Skær dejpladen ud med en skarp kniv til 12 flutes, som kommes på et stykke bagepapir. Flyt bagepapiret over på den varme bageplade og bag flutesene midt i ovnen i 10-12 minutter til overfladen er gylden.