søndag den 14. juni 2020

Al Pastor tacos

Pulled beef er altid godt! Denne version er mexikansk krydret og perfekt til Taco Tuesday! 



4 personer 

 

600 g okse- eller kalveudskæring 

2 løg 

250 g cherrytomater

4 fed hvidløg 

1 chili (for mild version fjern frø og frøstolen)

1 dl. appelsinjuice  

1 dåse tomatpassat 

1 terning oksebouillon

2,5 spsk. paprika 

2,5 spsk. spidskommen

1 spsk. oregano

1 spsk. timian

1 tsk. stødt koriander

3 nelliker 

0,5 spsk. salt

1 tsk. friskkværnet peber 

 

Skær løg, hvidløg, chili og tomater i mindre stykker og skær derefter oksekødet i grove tern. Steg løg, hvidløg og chili bløde i en trykkoger – tilsæt derefter oksekødet og brun det godt af på alle sider. Tilsæt så krydderier og tomatpassat og svits det hele af i et par minutter. Derefter tilsættes cherrytomaterne, som steges i et par minutter, hvorefter de resterende ingredienser tilsættes. Når saucen er kommet op og koge sættes låget på trykkogeren og forsegles. Lad saucen koge i ca. 40 minutter, så burde kødet være helt mørt. 

Tag kødet op af saucen og del det i mindre stykker med 2 gafler (så det bliver pulled beef). Kom kødet op i en stor skål. Sigt saucen gennem en sigte ned i en anden skål. Vend indholdet i sigten ned i skålen med kødet og rør det hele sammen. Til sidst vendes noget af den sigtede sauce ned til kødet (men blandingen må ikke blive for ”våd”) og der smages til med spidskommen, paprika og salt. 

Varm kødet op evt. sammen med kidneybønner eller majs. Serveres på majstacos med salsa, guacamole og evt. koriander.  

Carne Adobada tacos

Denne tacos er min yndlingstaco - perfekt krydret, smagfuldt og mørt svinekød. 



4 personer 

 

600 g nakkefilet fra gris eller anden mør udskæring 

6 fed hvidløg 

1 chili (for mild version fjern frø og frøstolen)

1 håndfuld frisk oregano

0,5 håndfuld frisk timian 

1 spsk. stødt spidskommen 

0,5 dl. æbleeddike 

2 spsk. soyasauce 

1 tsk. honning 

2 tsk. salt 

 

Pres hvidløget ned i en stor skål og tilsæt finthakket chili og krydderurter. Tilsæt spidskommen, æbleeddike, soyasauce, honning og salt og rør marinaden sammen. 

Skær svinekødet i mundrette bidder og vend den rund i marinaden i skålen. Lad svinekødet trække i marinaden i mindst 4 timer (gerne 1 døgn). 

Steg svinekødet på en pande evt. sammen med majs. Serveres på majstacos med salsa, guacamole og evt. koriander. 

Tacos

4 personer 



225 g hvedemel 

75 g majsmel (bedst resultat med Maseca majsmel)

1 spsk. olivenolie 

1 tsk. salt 

1/2 tsk. bagepulver 

2 dl. varmt vand

 

Bland mel, bagepluver og salt sammen i en stor skål. Tilsæt olien og det varme vand - rør det hele sammen indtil alt vandet er absorberet. Form dejen til små kugler på størrelse med en golfbold. Kom så en plastikpose på begge sider af tortilla-jernet, så dejen ikke hænger fast. Placer en dejkugle i midten af tortillajernet på plastikposen og lav den første taco. Tag plasticposen med tacoen af tortillajernet og vend tacoen ned på en varm pande uden olie. Steg tacoen på begge sider og server.

Kan fryses ned.   

Salsa Roja

Denne hjemmelavede salsa er nem at lave og smager meget mere intens, end den du kan købe i supermarkedet. Styrke: 1 jalapenos er mild og 2 er stærk. 



Ca. 2,5 dl. 

 

2 alm. Tomater 

250 g cherrytomater 

1-2 jalapeno (afhængig af hvor stærk du ønsker din salsa)

¼ rødløg

2 fed hvidløg 

1 håndfuld frisk koriander

1 spsk. olivenolie 

Lidt salt 

 

Skær de almindelige tomater, løg, jalapeno og hvidløg i mindre stykker og kom det hele ned i en minihakker sammen med olivenolie og salt. Blend det til en tyk, lidt grov salsa. 

Hak cherrytomaterne i små, fine stykker og hak de friske koriander groft. Bland cherrytomater og frisk koriander sammen med salsaen og server. 

Soltørrede tomater

Jeg køber aldrig soltørrede tomater igen efter, at jeg har fundet denne opskrift! Det er super nemt at lave dine egne og smagen er "to die for"! 



1 stort glas 

 

500 g cherrytomater

1,5 dl. olivenolie

6 fed hvidløg 

4-5 spsk. timian 

1,5 spsk. sukker 

1 tsk. groft salt

Friskkværnet peber

 

Halver cherrytomaterne og kom dem op i en stor skål sammen med de resterende ingredienser. Vend det hele godt sammen og kom derefter indholdet ud på en bageplade beklædt med bagepapir. 

Bages i ovnen ved 100° i 2 timer. 

Opbevares i køleskabet i en lukket beholder i op til 14 dage.