søndag den 14. december 2014

Butterdejsæsker med rejer

Denne forret er super nem at lave, men smager som om den har taget hele dagen. Perfekt hvis du skal have mange gæster, da det hele kan laves i forvejen. 


6 personer

3 butterdejsplader
250 g rejer
1 dl piskefløde
2 spsk. mayonnaise
1 spsk. revet peberrod
2 spsk. hakket dild
Citronsaft
1 æg
Blandet babysalat
                                                                                 
Rul butterdejspladerne ud til dobbelt størrelse på den lange led, fold dejen 2 gange, således der bliver 3 lag af hver plade. Skær hver plade ud i 2 skiver, som ligges på en bageplade beklædt med bagepapir. Pensel overfladen med et sammenpisket æg. Bages i ovnen ved 225 ° i 15-20 minutter, til overfladen er gylden. Lad den så køle af.
Kom fløden i en skål og pisk den stiv. Tilsæt herefter mayonnaisen og vend det forsigtigt rundt. Tilsæt så rejer, peberrod og dild og vend også det forsigtigt rundt. Smag til med citronsaft.
Skær butterdejsæskerne over og fyld dem med rejesalaten. Anret på en tallerken med lidt blandet babysalat til.

Bagt kartoffelmos med valnødder

Denne kartoffelmos er anderledes og perfekt til vildt, men kan også serveres til en god bøf. Anderledes, men lækkert! 


4 personer

750 g kartofler
50 g smør
½ L piskefløde
2 æg
1 dl. hakkede valnødder
1 tsk. groft salt
Friskkværnet peber

Kog kartoflerne ved svag varme og under låg i 20 minutter. Når kartoflerne er kogte, hældes vandet fra, og kartoflerne moses med en pisker, mens smør, salt, peber og fløden tilsættes. Herefter piskes æggeblommerne i én af gangen. Kartoffelmosen piskes godt igennem, og til sidst tilsættes de hakkede valnødder.
Fordel kartoffelmosen i et smurt ildfast fad og bag den i ovnen ved 225° i 25 minutter.

Gorgonzolasauce a la Uhrenholt

Denne opskrift kom til en dag, hvor jeg havde lyst til gorgonzolasauce og havde portobellosvampe og pancetta i køleskabet. Kombinationen gør saucen knap så tung og er perfekt til dem, som skal lære gorgonzola-sauce at kende. 


4 personer

5 portobellosvampe
1 pk. pancetta/god bacon
200 g gorgonzola
2,5 dl fløde 38 %
Salt og peber
Muskatnød
400 g pasta

Vask portobellosvampene og skær dem i skiver. Klip pancettaen i mindre stykker. Varm en sauterpande op, kom pancettaen på og steg den, til den er let gylden. Tilsæt så portobellosvampene og steg dem, til de er bløde. Tilsæt herefter fløde, gorgonzolaost, salt, peber og muskatnød og varm saucen op under svag varme og omrøring.
Kog pastaen a la dente, hæld vandet fra og vend så saucen ned i gryden med pasta. Rør det hele godt sammen og server.

Grød 2 go

Grød 2 go er relativt nyt i Danmark, men et klart hit efter min mening til de dage, hvor det hele skal gå lidt stærkt. Med denne opskrift kan du lave din egen havregrød uden brug af gryde! 


Ca. 10 portioner

600 g finvalsede havregryn
100 g mandelmel
100 g bygkorn
15 g fint salt
2 dl mandler
1 dl hasselnødder
6 tsk. frysetørrede hindbær
6 tsk. frysetørrede jordbær
2 spsk. stevia

Kom havregrynene i en foodprocessor og blend til de er mere findelte. Kom havregrynene ned i en stor skål sammen med mandelmelen og salten og rør godt rundt. Kom herefter bygkornene i foodprocessoren og blend dem længe til alle kernerne er knækkede og mere findelte. Kom så bygkornene ned til havregrynblandingen og rør det hele godt rundt – nu har du en instant havregrødsblanding.
Lav toppingen ved at komme mandler og hasselnødder ned i foodprocessoren og blend det, til det er fint hakket. Kom så nødderne ned i en anden skål, og rør de frysetørrede bær i. Kom steviaen i en morter og mal, det til et fint sukker. Tilsæt til toppingen og rør det hele godt igennem. 
Lav din grød 2 go ved at komme 1 dl havregrødsblanding i en beholder med 1 dl kogende vand, rør rundt, kom låg på i 5 minutter og herefter tilsættes toppingen til grøden og det hele røres sammen. Bon appetit. 

Blåbæris

Blåbæris er en klar favorit blandt mine venner og familie! Isen er sød, men samtidig fuld af frugtsmag. Prøv den! 


4 personer

450 g blåbær
125 g sukker
200 ml fløde
Saften fra 1 citron

Lad blåbærerne tø op i en skål og blend dem så til en pure sammen med citronsaften. 
Pisk fløden stiv i en anden skål. Tilsæt herefter sukkeret til blåbær-pureen og pisk det hele godt igennem. Vend så flødeskummen i.
Kom blandingen på ismaskinen så isen indfryses.