Ærtesuppe er super nemt at lave på en dag, hvor det hele skal gå lidt hurtigt. Den dybe smag af ærter minder om sommer, og er fantastisk på en kold vinterdag - lækkert!
4 personer
2 løg
2 fed hvidløg
100 g kartofler
500 g frosne ærter
1 dl hvidvin
1 L hønsebouillon
1 dl fløde
1 tsk. timian
Citronsaft
Salt og peber
Topping: fx chorizo/bacon, chiliflager, koriander, creme fraiche mm.
Skræl kartoflerne, og hak så kartofler og løg i mindre tern.
Kom løg og hvidløg op i en varm gryde og svits det af, til løgene er bløde.
Tilsæt så kartofler og ærter og lad det hele svitse af et kort øjeblik.
Herefter tilsættes hvidvinen, som koges op et par minutter, hvorefter
bouillonen, timian og salt og peber tilsættes. Lad det koge i 15 minutter til
kartoflerne er møre. Til sidst blendes suppen med en stavblender til
konsistensen bliver cremet. Tilsæt så fløden, og varm suppen op. Smag til med
salt, peber og citronsaft.
Top suppen efter smag med:
- Tynde skiver chorizo bagt sprødt i ovnen ved 200 °
- Bacon klippet i mindre stykker og stegt sprødt på panden
- Finthakket, frisk koriander
- Chiliflager
- Creme fraiche
- Tynde skiver chorizo bagt sprødt i ovnen ved 200 °
- Bacon klippet i mindre stykker og stegt sprødt på panden
- Finthakket, frisk koriander
- Chiliflager
- Creme fraiche