mandag den 10. maj 2021

Asiatiske kyllingelår

Denne marinade er blandt mine yndlings - perfekt til grill eller fx en asiatisk salat.


 
4 personer

 

800 g kyllingelår 

1 dl. sweet chilisauce 

0,5 dl. soyasauce 

3 fed hvidløg, presset 

1 tommel ingefær, revet 

1 spsk. palmesukker 

Chiliflager efter smag

Sesamfrø

 

Rør hvidløg, ingefær, chilisauce, soyasauce, palmesukker og chiliflager sammen i en stor frysepose. Tilsæt kyllingelårene og lad dem trække i marinaden i mindst 1 time på køl. 

Læg kyllingelårene på en bageplade beklædt med bagepapir og drys med sesamfrø. Bages i ovnen ved 190° i ca. 30 minutter. 

Flettet pestoflutes

Nemme og utrolig lækre madbrød, som passer til det meste. 


 2 store flutes  

450 g hvedemel evt. ølandshvedemel 

2,5 dl. vand

80 g blødt smør  

20 g sukker

1 æg

15 g gær

10 g salt 

Mælk til pensling  

1 glas grøn pesto

1 stor håndfuld revet, god, hård ost 

 

Opløs gæren i vandet i en stor skål. Tilsæt æg, mel, sukker, salt og til sidst smør lidt af gangen – ælt dejen godt igennem i en røremaskine. Lad dejen hæve tildækket 1 time. 

Rul dejen ud på et meldækket bord til en rektangel på 30x60 cm. Smør pesto på den ene halvdel (på den korte led) og drys den revet ost henover pestoen. Fold så dejen henover pestoen og skær dejen i 6 aflange strimler. Sno hver strimmel og flet så 2 flutes. Enderne lukkes ved at trykke dejen godt sammen. Kom flutesene på en bageplade beklædt med bagepapir og lad dem efterhæve i 30 minutter. Pensel så med mælk og bag ved 200° i ca. 15 minutter. 

Berlin Summer Espresso

Denne forfriskende, nyfortolkning af iskaffen smagte jeg i Berlin - herlig på en varm sommerdag.  

1 person 

 

2 dl. ginger ale sodavand

Dobbelt espresso-shot 

Saft fra 1 lime 

0,5 tsk. mango- eller passionsfrugtsirup

Isterninger 

 

I et højt glas kommes sirup samt limesaft og derefter ginger ale. Tilsæt isterninger. Hæld så espresso-shottet over. Serveres iskold. 

New York frugttærte

Denne sommertærte er utrolig nem at lave og smager himmelsk! En af mine absolutte yndlings! 

8 personer 

 

Dej: 

225 g rørsukker 

175 g mel

175 g smør 

3 æg

Skal fra 1 økologisk citron

1,5 tsk. bagepulver 

1 tsk. vaniljesukker

1 nip salt 

 

Fyld: 

24 halve blommer eller anden frugt fx kirsebær, blåbær eller rabarber 

Saft fra 1 økologisk citron

3 spsk. rørsukker 

1 tsk. kanel

 

Kom rørsukker i en skål sammen med vaniljesukker og citronskal – rør det rundt. Tilsæt blødt smør og pisk til massen er cremet. Tilsæt så mel, bagepulver, æg og salt og pisk masse sammen. Dejen skal være meget tyk! 

Smør en springform, drys den med lidt mel og hæld så dejen i. Skær blommerne i både og fordel dem ovenpå dejen med skærefladen nedad – frugten skal IKKE pressen ned i dejen! Hæld så citronsaften udover kagen og blad derefter sukker og kanel sammen og drys det ud over kagen.

Bages i ovnen ved 175° varmluft i ca. 45 minutter.

Serveres med creme fraiche.