Nemme og utrolig lækre madbrød, som passer til det meste.
2 store flutes
450 g hvedemel evt. ølandshvedemel
2,5 dl. vand
80 g blødt smør
20 g sukker
1 æg
15 g gær
10 g salt
Mælk til pensling
1 glas grøn pesto
1 stor håndfuld revet, god, hård ost
Opløs gæren i vandet i en stor skål. Tilsæt æg, mel, sukker, salt og til sidst smør lidt af gangen – ælt dejen godt igennem i en røremaskine. Lad dejen hæve tildækket 1 time.
Rul dejen ud på et meldækket bord til en rektangel på 30x60 cm. Smør pesto på den ene halvdel (på den korte led) og drys den revet ost henover pestoen. Fold så dejen henover pestoen og skær dejen i 6 aflange strimler. Sno hver strimmel og flet så 2 flutes. Enderne lukkes ved at trykke dejen godt sammen. Kom flutesene på en bageplade beklædt med bagepapir og lad dem efterhæve i 30 minutter. Pensel så med mælk og bag ved 200° i ca. 15 minutter.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar