Denne ret er simpel, men utrolig lækker! Jeg faldt over den på en ferie i Firenze på den hyggelige restaurant Zaza - den har været et hit lige siden.
Ca. 4 personer
500 g Rigatoni-pasta (store pastarør) eller anden tør pasta
1 dåse hk. tomat
1 bk. cherrytomater
4 fed hvidløg
¼ bæger ricotta
1 stort skvæt piskefløde
2 spsk. finthakket basilikum
½ tsk. oregano
Et lille bundt persille
½ tsk. salt
Friskkværnet peber
1 spsk. sukker
1 stor håndfuld revet parmesan
Hak hvidløg fint og del cherrytomaterne i halve. Varm
sauterpanden op og steg hvidløg og cherrytomater til tomaterne falder helt
sammen og bliver til en tyk pasta. Kom så de hk. dåsetomater ved sammen med
basilikum, oregano, salt, peber og sukker. Lad saucen koge igennem i 20
minutter.
Kom herefter ricottaosten og piskefløden i og varm saucen op.
Smag til med salt, peber og basilikum.
Kog pastaen i en stor gryde med spilkogende vand og lidt olie
til den er al dente. Vend herefter pastaen i tomatsaucen sammen med parmesanosten,
så saucen bliver tyk og cremet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar