fredag den 3. januar 2014

Tiramisu

Tiramisu er en af de mest kendte og elskede italienske desserter - og med god grund! Smagen af god kaffe, den tykke creme og ladyfingers er og bliver en lækker kombination. 


6 personer

2 pasteuriserede æggeblommer
2 pasteuriserede æggehvider
500 g mascarpone
90 g sukker
2 dl. stærk kaffe (espresso)
1 dl. amaretto 
30 lady fingers
Kakaopulver og lys chokolade til pynt

Pisk æggeblommer og sukker til en lys masse i en skål, pisk herefter mascarponen i. Pisk så æggehviderne stive og vend dem i ostemassen.
Bland kaffe, vand og amaretto og del det i tre lige store portioner.
Læg 10 lady fingers i et tærtefad og fordel 1/3 af kaffe-blandingen over, hvorefter lady fingersene flyttes over i det fad, som tiramisuen skal laves i. Fordel 1/3 af ostemassen ovenpå og gentag processen, så der i alt bliver 3 lag. Lad tiramisuen stå i køleskabet i mindst 24 timer, så den kan sætte sig. 
Ved servering sies kakaopulver over kagen og den drysses med hakket lys chokolade.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar