tirsdag den 7. januar 2014

Sirup

Det er lidt sjovt at lave sin egen sirup til morgenmaden, og så er det oven i købet let! Jeg spiser sirup ovenpå skyr med frisk frugt/müsli om morgenen. 

Ca. 4 dl.

5 dl. sukker
2½ dl. vand
1 lakridsrod
Lidt appelsinskal

Kom halvdelen af sukkeret i en lille gryde og kog det langsomt op for svag varme. Tilsæt så vandet og den sidste halvdel af sukkeret og bring siruppen i kog igen. Bank lakridsroden med bagsiden af en grydeske, og kom den ned i gryden, riv også lidt appelsinskal, og kom det ved. Lad siruppen koge ved svag varme med krydderierne i indtil alt sukkeret er smeltet, og der dannes bobler af konstant skum på overfladen, her er temperaturen 105°. Til sidst sigtes siruppen gennem en si, kommes på glas og stilles i køleskabet. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar