tirsdag den 7. januar 2014

Frugtsauce til yoghurt

Jeg elsker at blande denne frugtsauce i min skyr om morgnen og således lave min helt egen smagsvariant. Jeg har prøvet opskriften med hindbær, jordbær, blåbær, mango og ananas med stor succes. 


Ca. 4 dl

300 g bær fx hindbær, jordbær, blåbær eller andre bær/frugter
1 vaniljestang
120 g sukker
Evt. lidt citronsaft

Kom de frosne bær, sukker og den flækkede vaniljestang i en lille gryde, og varm massen op ved svag varme i ca. 20 minutter. Lad massen afkøle. Blend massen med en stavblender og si evt. kerner fra. Smag til sidst saucen til med citronsaft. Hældes på glas og opbevares i køleskabet i et par uger.  

Ingen kommentarer:

Send en kommentar