tirsdag den 7. januar 2014

Ricotta

Ricotta er lækkert i italiensk madlavning fx som del af fyldet i hjemmelavet tortellinier. Ricotta er lidt omstændigt at lave, men det er sjovt, og osten smager derefter! 

Ca. 5 dl.

2 L sødmælk
1,5 dl. citronsaft
½ dl. vand
1 tsk. salt

Bland først citronsaft og vand sammen i en lille kop.
Kom mælken i en lille gryde og skru op for middel varme. Når mælken begynder at koge let tilsættes citronsaften, rør godt rundt. Dette vil få mælken til at skille, så der dannes valle - når vallen bliver gullig og gennemsigtig, er ricottaen færdig. Herefter sies ostemassen fra vallen og skyldes gryndigt under den kolde hane, mens osten findeles med fingrene, så alt syresmagen skylles ud. Kom så ostemasse op i en skål og bland saltet i. Kom osten i en beholder, hvor vallen kan løbe fra i bunden og osten kan komme under pres i toppen. Vallen skal løbe fra osten i mindst 12 timer i køleskabet før osten er færdig. Opbevares i køleskabet i 7-14 dage.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar