Hjemmelavet marcipan smager intens af mandel og er noget helt andet, end det man køber. Hvis du ønsker at lave en grov (og sundere) marcipan, skal skallen ikke fjernes.
Ca. 300 g
300 g mandler, med eller uden skal
1 dl. lys agave sirup
Hvis du laver en grov marcipan skal mandlerne vaskes i kold vand i en stor skål, så støvet kommer af. Tør
dem herefter af i et viskestykke.
Hvis du laver en almindelig marcipan skal mandlerne hældes i en skål med kogende vand og trække i 10 minutter, hvorefter mandlerne smuttes. Kom så de smuttede mandler op på en bageplade beklædt med bagepapir og bag dem i ovnen ved 180 ° i 5-6 minutter. Mandlerne må IKKE tage farve! Lad herefter
mandlerne køle helt af.
Næste skridt er ens for begge typer marcipan. Kom mandlerne i en foodprocessor og blend dem til de er så
finthakkede som muligt. Tilsæt så agave sirup til massen akkurat samler sig. Pak marcipanen ind i film og læg den i køleskabet i
30 minutter.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar