Kransekage er en tradition til nytår, og selvom det kan være lidt omstændig at lave sin egen, så betaler det sig i sidste ende, når man skal spise den!
1 stk.
Kransekagemasse:
1 kg ren rå marcipan
300 g flormelis
80 g æggehvider
Glasur:
75 g flormelis
30 g æggehvider
Rør marcipan og flormelis sammen i en røremaskine, og tilsæt så æggehviderne lidt af gangen til massen er jævn. Kom kransekagemassen i en lukket
plasticpose og læg den i køleskabet i mindst 2 timer.
Rul kransekagemassen ud i pølser, som er lige tykke, skær så pølserne ud
i længderne 8, 10, 12, 14 cm osv. til massen er opbrugt. Husk dog en kugle til
toppen! Luk hvert stykke sammen til en ring og sæt ringene på en
bageplade beklædt med bagepapir. Bages i ovnen ved 200° til ringene er gyldne, ca. 14-18 minutter.
Lav sprøjteglasuren ved at piske æggehvider og
flormelis sammen. Glasuren skal være så stiv, at den ikke flyder sammen, når piskningen stoppes. Kom
glasuren i en plastikpose med et lille hul i enden og sprøjt glasuren over de
kolde kransekageringe. Stabel ringene mens glasuren er våd, så kransekagen holder sin form. Pynt med flag osv.
Tip: kransekagemassen kan også bruges til at lave
petit fours, hvilket gøres nemmest ved at komme massen i mikroovnen ved 800 W i
10-20 sekunder af flere omgange til massen er blød. Kom derefter massen i en
sprøjtepose med en passende tyl, og sprøjt den ud i passende størrelse på en
bageplade beklædt med bagepapir. Bages i ovnen ved
200° til de er gyldne. Bunden
pensles med smeltet chokolade, når de er afkølet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar