lørdag den 4. januar 2014

Italienske fladbrød

Jeg elsker disse brød som tilbehør til en god pastaret! Brødene er krydret med kartofler, tomater, rosmarin, hvidløg og salt, hvilket giver en vidunderlig smag af Italien. 



3 stk.

10 g gær
1,5 dl. lunken vand
½ tsk. salt
3 spsk. olivenolie
250 g durummel
Hvidløg + lidt olie
Kartofler
Cherrytomater
Rosmarin
Middelhavssalt

Smulder gæren i en skål med vand og opløs det. Tilsæt olie, salt og så melet lidt efter lidt - ælt dejen godt. Lad dejen hæve 1 time ved stuetemperatur tildækket. Del dejen i 3 lige store stykker og form dem til en pølse, der rulles ud til tynde, aflange brød. Læg brødene på en bageplade beklædt med bagepapir. Pensel brødene med en blanding af olivenolie og hvidløg.
Skær kartofler og cherrytomater i skiver og læg dem på brødene, tryk dem let ned i dejen. Strø til sidst middelhavssalt og rosmarin over. Bages i ovnen ved 225° i 7 minutter.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar