fredag den 3. januar 2014

Cheesecake Manhattan-style

Denne cheesecake er bagt og derfor helt anderledes end hvad man normalt forbinder med cheesecake. Resultatet er en blanding mellem creme brulee og cheesecake - lækker! 


8 personer

Bund:
150 g digestive kiks
75 g mandler
3 spsk. smør

Ostemasse:
1200 g flødeost fx mascarpone
2,5 dl. sukker
1 vaniljestang
1 appelsin, skallen heraf
3 spsk. maizena
2,5 dl. creme fraiche
4 æg

Topping:
1 dl. jordbærsyltetøj uden kerner

Blend kiks, mandler og smør sammen i en foodprocessor til en ensartet, fin masse. Kom det derefter ned i en springform og pres massen ud med hænderne. Bages i ovnen ved 150° i 10 minutter.
Kom alle ingredienserne til ostemassen op i en stor skål og vend det forsigtigt sammen - rør så lidt som muligt, så der ikke kommer for mange luftbobler, da kagen så hæver op under bagning. Hæld ostemassen i springformen på den forbagte bund. Fordel til sidst marmeladen over kagen i klatter og kør en kniv igennem, så kagen bliver marmoreret. 
Bages i ovnen i ved 150° 1-1,5 time, indtil den interne temperatur er 72°. Den færdige kage skal blævre lidt i midten når den tages ud af ovnen, men ikke skvulpe. Stil den bagte kage på køl til næste dag.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar