lørdag den 21. december 2013

Vietnamesiske forårsruller

Vietnamesiske forårsruller er noget, som mange herhjemme ikke kender, med mindre man har rejst i Asien/Vietnam. Det er en super frisk og let ret, som er nem og lave. 



4-6 personer

Kød:
1 kg oksekød i tynde strimler/1 kg tigerrejer
2 stk. forårsløg
1 chili
1 tommel revet ingefær
2 lime
Lidt palmesukker
Fiskesovs


Chilisauce: 
1 fed hvidløg
1 chili 
1 tsk. tamarindpasta
1,5 dl. vand
1 spsk. sojasauce
1 spsk. fiskesauce
1 tsk. maizena
Lidt palmesukker 

Peanutsauce: 
2 spsk. peanutbutter
4 spsk. hoisin sauce 
3 spsk. riseddike 
Lidt tørret chili/samba olek efter smag
Lidt vand (OBS! Skal først i efter saucen har været i mikroovnen)

Tilbehør: 
Rispapir
1 bundt frisk koriander
1 bundt frisk thaibasilikum (alternativt alm. basilikum)
1 bundt frisk mynte
Grønt efter eget valg fx salatblade, forårsløg, sukkerærter, mango, avokado, bønnespirre eller vietnamesisk syltet salat mm.
Soyasauce

Hak chili og forårsløg fint, og bland det med marinadens øvrige ingredienser. Kom herefter kødet ned i, og lad det trække i marianden i flere timer.
Lav  chilisaucen ved at komme alle ingredienser i en gryde og bring det i kog, indtil maizenaen jævner saucen. Lad den køle af.
Lav peanutsaucen ved at komme alle ingredienser i en skål og varm det i mikroovnen i 30 sekunder, rør derefter saucen sammen - hvis peanutbutteren ikke er helt opløst varmes saucen igen i mikroovnen. Når saucen er rørt helt sammen tilsættes vand lidt af gangen under omrøring til saucen har den rette konsistens. 
Anret grøntsagerne i skåle (de skal være skåret i mindre stykker/stave). Skyl krydderurterne og pil bladene fra stilkene. 
Foråsrullerne laves nu ved, at rispapiret blødes op i kold vand i et fad, hvorefter forårsrullerne laves med fyld efter eget ønske. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar