Ris a la mande er en af julens helt store klassikere, og denne opskrift med hakkede mandler er klart min favorit.
Ca. 8 personer
1 portion risengrød af 1 L mælk
4 dl. piskefløde
1 vaniljestang
4 spsk. sukker
Kom mandlerne i en tallerken og hæld kogende vand over - lad dem trække i 15 minutter, så skallen er lige til at smutte af. Smut herefter mandlerne, læg 1 til side og hak resten groft. Vend de hakkede mandler i den kolde risengrød.
Flæk vaniljestangen og skrab vaniljekornene ud, put dem op i en skål sammen med fløde og sukker og pisk til det bliver til en stiv flødeskum. Vend flødeskummen i risengrøden og kom den færdige ris a la mande samt den smuttede mandel i en serveringsskål, og stil den på køl nogle timer, så vaniljesmagen kan trænge ud i grøden.
Server med varm kirsebærsauce.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar