fredag den 20. december 2013

Skaldyrsbisque

Rejebisque er en fransk klassiker - og med god grund! Tilberedningen sørger for, at suppen får den helt rigtige skaldyrssmag. Perfekt som forret. 


6 personer

500 g hele skaldyr fx rejer, jomfruhummer eller hummer 
2 fed hvidløg i tern
1 løg i tern
½ porre i skiver
½ persillerod i tern
½ fennikel i tern
1 spsk. tomatpure
2 tsk. timian
3 tsk. paprika
½ flaske hvidvin
1 lille glas cognac
¼ L piskefløde
½ L fiskefond
Salt, peber og sukker 

Pil skaldyrene ved at rive hovederne fra og træk skallen af. Put kødet i en skål og skaller og hoveder i en stor gryde. Varm gryden med skaller og hoveder op sammen med olivenolie og lad det hele stege, mens skaller og hoveder knuses med en grydeske. Tilsæt så hvidløg, timian, paprika, salt, peber og sukker til grydens indhold og lad det stege lidt. Kom derefter tomatpure ved og lad den brænde af. Herefter tilsættes grøntsager, cognac, hvidvin og fiskefond til skallerne er dækket. Kog suppen ved svag varme i 20 minutter og skum den jævnligt med en hulske. Til sidst sies suppen til en rødbrun suppe, som skal koges yderlig ind. Når suppen har den rette dybde tilsættes fløden, og der smages til med salt og peber. 
Server med lidt skaldyrskød i hver skål og så den varme suppe over.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar