onsdag den 18. december 2013

Hvidløgssuppe

Denne suppe er perfekt, hvis du går og er lidt små-syg. Den store mængde af stærke hvidløg hjælper med til at få dig på højkant igen - også smager suppen endda også godt! 

4 personer

18 pillede hvidløg
1½ L hønsebouillon
2 spsk. olivenolie
1 dl. fløde
2 laurbærblade 
Lidt frisk salvie
Salt og peber
8 skiver brød
100 g revet parmesan

Kom bouillon, laurbærblade, salvie, hvidløg og olie i en varm gryde og lad det hele simre med et låget på klem i 15 minutter. Herefter fjernes lauerbærbladene, og suppen blendes med en stavblender, til den bliver glat. Herefter tilsættes fløden og suppen koges kortvarigt op - smag til med salt og peber. 
Læg 2 skiver godt brød uden skorpe i bunden af serverings-tallerkenen, fordel den revne ost ovenpå og kom til sidst den varme suppe henover. Server. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar