Cannelloni med kødfyld er en kombination af de to italienske klassikere lasagne og cannelloni med spinat - en blanding, som fungerer!
6 personer
6 personer
Kødblanding:
500 g hk. oksekød
1 løg
½ kop hvidvin
½ tsk. salvie
½ tsk. rosmarin
1 ricotta
Lidt parmesan
Spinat
Tomatsauce:
1 løg
2 dåser hk. tomat
½ kop hvidvin
Saften fra 1 appelsin
Hvidløg
Salt
Bechamelsauce:
20 g smør
2 spsk. hvedemel
4 dl. mælk
Muskatnød
Revet ost
Salt og peber
Cannellonirør
Svits løg og kød i en gryde til det bliver brunt og kødet
findelt. Tilsæt salvie, rosmarin, salt og hvidvin og lad vinen koge ud.
Tø spinaten op i en gryde og hak den herefter fint. Bland
spinat, ricotta og parmesan med kødblandingen.
I en anden gryde smeltes smørret og derefter tilsættes mel og
mælk. Rør til saucen bliver tyk og smag til med muskatnød, salt,
peber og revet parmesanost.
I en tredje gryde svitses løget og hvidløg i olie, hvorefter hvidvinen
tilsættes og koges ud. Tilsæt herefter hk. tomat, appelsinsaft og salt og lad saucen komme op at koge. Blend tomatsaucen til den bliver glat.
Kom et lag tomatsauce i bunden af 2 fade.
Fyld cannellonierne med kød-spinat-blandingen og læg dem i 1
lag. Kom resten af tomatsaucen over og top med bechamelsaucen. Bages i ovnen ved 200° i 30-45 minutter.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar