Denne broccolitærte er nem at lave og smager super godt! Lav den næste gang du skal have gæster sammen med en grøn salat.
26 cm
Tærtedej:
150 g hvedemel
100 g groft mel fx rugmel
125 g blødt smør
1 tsk. salt
Fyld:
½ broccolihoved, skåret i små buketter
1 bundt forårsløg, fintsnittet
1 pk. pancetta/god bacon
30 g valnødder, hakket groft
Æggemasse:
2 æg
2 dl. cremefraise
2,5 dl. madlavningsfløde
2 tsk. paprika
Salt og peber
Revet parmesan
Kom mel og salt i en stor skål og smuldr smøren ned i. Ælt det hele godt sammen til dejen er fast.
Smør en tærteform med margarine og tryk tærtedejen ud heri med
hænderne. Prik dejen med en gaffel og stil den på køl i mindst 1 time. Bag herefter tærtedejen i ovnen ved 200° i 30 minutter.
Kom broccolien i en gryde med let saltet vand og giv den et opkog i 4-5 minutter, så broccolien er let mør. Skyld så broccolien med koldt vand og skær den i små mundrette buketter.
Kom så pancettaen på en varm pande og steg det gyldent. Hak herefter valnødderne groft og skær forårsløgene i skiver.
Til sidst blandes ingredienserne til æggemassen sammen i en stor skål og broccoli, forårsløg, pancetta og valnødder vendes deri. Hæld så fyldet i den bagte
tærtebund og riv parmesanosten over.
Bages i ovnen ved 190° i 30 minutter.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar