søndag den 26. april 2020

Dumplings med soya kylling

Endnu en fantastisk opskrift på dumplings - jeg er vild med kombinationen af soyakylling og svampe i denne dumplingopskrift. 


4 personer 

350 g hakket kyllingekød
100 g svampe fx shiitake svampe, finthakket 
1 stor håndfyld kål fx hvidkål, fintsnittet
2 forårsløg, finthakket 
1,5 tsk. revet ingefær
2 spsk. soyasauce 
1 tsk. sesamolie 
Friskkværnet salt og peber
Færdigkøbt dej til dampede dumplings 
Dumplingssauce (se opskrift under dip)

Kom alle ingredienser til fyldet op i en skål og bland det hele godt sammen. 
Lav dumplings ved at placere en teskefuld fyld midt på dejen, dyp en finger i et glas vand og væd kanterne af dejen hele vejen rundt. Fold dejen sammen rundt om fyldet og placer derefter dumplingen på et bagepapir med lufthuller i bambus-steameren. Sæt en stor gryde med lidt vand til at koge og placer bambus-steameren ovenpå gryden, så dumplingsene kan blive dampet. Efter ca. 5-7 minutter er dumplingsene dampet færdig og serveres med det samme. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar