søndag den 15. september 2019

Vietnamesisk bao

Jeg elsker bao! Med denne opskrift kan du lave dine egne derhjemme :) 


3-4 personer

12 bao boller (kan købes på frost i asiatiske supermarkeder) 
250 g kød fx nakkefilet fra svin eller tigerrejer 
Salat 
Frisk koriander og mynte
Vietnamesisk syltet salat (se opskriften på denne blog, tilføj evt. kinaradisse)
1 mango, skåret i tynde strimler 
1-2 chili, skåret i ringe 
Aioli 
Sesamfrø

Marinade til kødet: 
1/2 stængel citrongræs
1 fed hvidløg
½ forårsløg
2 spsk. palmesukker
1 spsk. fish sauce
1 spsk. hoisin sauce
0,5 spsk. soya
0,5 spsk. olie fx kokosolie eller olivenolie  
Friskkværnet peber 

Skær citrongræs, hvidløg og forårsløg i mindre stykker og kom det op i en minihakker sammen med de resterende ingredienser til marinaden. Blend det hele til en marinade. Skær kødet i tynde skiver (rejer pilles blot) og kom det i en lukket plasticpose sammen med marinaden. Lad kødet trække i marinaden i mindst 4 timer – gerne et døgn. Steg kødet på en varm pande til det netop er gennemstegt – under stegningen drysses sesamfrø på begge sider af kødet. 
Sæt en stor gryde i kog og placer derefter bambus-steameren ovenpå. Læg et stykke bagepapir med huller i bunden af bambus-steameren – det er vigtigt med hullerne, således dampen kan fordeles optimalt. Damp bao bollerne 2 med af gangen i hvert lag af bambus-steameren i ca. 10 minutter. 
Fyld de lune bao med aioli, grønt, vietnamesisk syltet salat og kød.  

Ingen kommentarer:

Send en kommentar