Denne ret smagte jeg første gang på en autentisk, indisk restaurant i Berlin - og blev med det samme hooked! Jeg elsker den let krydrede smag.
4-6 personer
4 kyllingebryster/lammekød
2 løg
400 g græsk yoghurt
4 spsk. tomatpassat
1,5 dl. piskefløde
200 g usaltede cashewnødder
3 fed hvidløg, presset
3 tsk. revet, frisk ingefær
2,5 tsk. korianderfrø
1,5 tsk. hele spidskommen
6 hele, grønne kardemommekapsler
½ tsk. stødt chili
1,5 tsk. paprika
1,5 tsk. gurkemeje
4 laurbærblade
1 spsk. smør
Frisk koriander til pynt
Rist alle hele krydderier på en tør pande, og rist herefter
cashewnødderne. Mal krydderier til en karry i en morter eller en mini-hakker og
bland karryen med de resterende krydderier, yoghurt, hvidløg og ingefær. Skær
kyllingen/lammekødet i grove tern og læg dem i yoghurt-marinaden i 2-3 timer –
gerne natten over.
Steg kødet på en varm pande, så det er gyldne på alle sider,
og læg dem til side.
Skær løgene i skiver og steg det gyldent i en stor gryde.
Tilsæt tomatpassat og lad den svitse af. Kom cashewnødder, kødstykkerne, resten
af karry-marinaden og lidt vand ned i gryden og lad saucen koge i 45 minutter under
svag varme. Lad låget ligge halvt på, så saucen langsomt bliver reduceret. Tilsæt
til sidst fløden og smørret for at jævne saucen.
Serveres med ris og koriander.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar