torsdag den 26. december 2013

Carpaccio

Carpaccio er en lækker og frisk forret, som jeg elsker at få, når jeg er i Italien. Med denne opskrift kan du lave din helt egen carpaccio, lige når du har lyst. 


4 personer

400 g oksemørbrad, skåret i papirtynde skiver
1 pk. rucula
Friske basilikumblade
Parmesanflager
2 ½ dl. hjemmelavet mayonnaise
Lidt revet hvidløg
2-3 tsk. citronsaft
4-5 tsk. worcestershire sauce
2-4 spsk. mælk

Tag forsigtigt skiverne af oksemørbrad og anret dem på et stort fad eller 4 tallerkner med 100 g på hver. 
Lav mayonnaisen efter vanlig opskrift (se opskrift på mayonnaise) og smag den til med citronsaft, worchestershire sauce og hvidløg. Fortynd så mayonnaisen med mælken til den bliver så tynd, at den løber let fra en ske. Kom mayonnaisen på en sprøjtepose og sprøjt den ud over oksemørbraden i tynde striber. 
Til sidst pyntes carpaccioen med flager af parmesanost, friske basilikumblade og rucola. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar