Chicken saag er en indisk spinatret med kylling, som er nem at lave og knap så krydret. Perfekt til de mindste.
6 personer
1 kg kyllingekød fx bryst
2 løg
1 kg frossen spinat
3 fed hvidløg
3 cm revet ingefær
5 dl græsk yoghurt
4 spsk. tomatpassat
2 laurbærblade
4 tsk. stødt koriander
1 spsk. sennepsfrø
2 tsk. stødt spidskommen
1 tsk. chilipulver
5 grønne kardemommekapsler
1 tsk. gurkemeje
Friskkværnet salt og peber
Saften fra ½ citron
Rist alle tørre krydderier på en tør pande, og mal dem til en
karry i en morter eller en mini-hakker. Bland karryen med de tørre krydderier
samt med yoghurten. Skær kyllingekødet i grove tern og læg det i
yoghurt-marinaden i 2-3 timer – gerne natten over.
Steg kyllingestykkerne på en varm pande, så de er gyldne på
alle sider, og læg dem til side.
Skær løg og hvidløg i skiver og steg det gyldent sammen med
revet ingefær i en stor gryde. Kom kyllingestykkerne, resten af karry-marinaden,
spinat og tomatpassaten ned i gryden og lad saucen koge i 1-2 timer under
svag varme. Lad låget ligge halvt på, så saucen langsomt bliver reduceret. Smag
til med salt, peber og citronsaft.
Serveres med ris og koriander.