lørdag den 21. december 2013

Raita

Raita er et lækkert tilbehør til indisk mad, som giver et frisk og krydret pift. Spis den til selve rette eller dyp naan-brød eller pappadums-brød heri. 


Ca. 4 personer

7-8 dl. drænet yoghurt
1 spsk. finthakket mynte
1 spsk. finthakket koriander 
½ spsk. finthakket grøn chili – uden kerner
Lidt limesaft
½ agurk
Lidt stødt koriander 
Salt og peber

Dræn yoghurten ved at hælde den i et viskestykke, der er lagt i en si. Lad yoghurten smide væske i et par timer.
Flæk agurken, fjern kernerne og skær den i mindre tern, som herefter saltes, så de smider væske. 
Bland yoghurten med agurk, urter, chili, limesaft, stødt koriander, salt og peber og lad den stå køligt i en times tid, så smagen når at sætte sig.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar