mandag den 23. december 2013

Mangosorbet

Mango er bare lækkert, og mangosorbet er bestemt heller ikke dårligt! Jeg elsker, at denne is er så frisk - perfekt til en varm sommerdag! 


4 personer

500 g frossen mango
1 dl friskpresset limesaft
¼ L vand
300 g sukker
1 pasteuriseret æggehvide
35 g flormelis

Kom vand og sukker i en lille gryde, og kog det til en sukkerlage. Lad sukkerlagen koge ned til der er ca. ½ L. Afkøl så sukkerlagen.
Pisk æggehviden i et vandbad til den er næsten stiv, tilsæt så flormelis og pisk massen helt tyk. Lad marengsmassen afkøle.
Bland mango, limesaft og sukkerlage sammen i en stor skål og mos det hele med en stavblender, så konsistensen bliver en ensartet grød. 
Til sidst vendes marengsmassen i mangomassen og  det hele kommes i ismaskinen, hvor isen indfryses.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar