Ca. 12 stk.
150 g surdej
150 g fuldkornshvedemel
350 g alm. hvedemel
3 gulerødder, revet
1,5 dl. solsikkekerner
2 tsk. salt
Havregrynsflager til pynt
Sørg for at surdejen er klar til brug dvs. er fodret og bobler let ved stuetemperatur. Lav evt. flydetesten - kan en klat surdej flyde i et glas med vand?
Kom surdej og vand i en stor skål og opløs surdejen i vandet. Tilsæt så fuldkornshvedemelet og dernæst hvedemelet lidt af gangen. Til sidst tilsættes kerner, gulerødder og salt. Ælt dejen godt igennem på røremaskinen (ca. 10 min) til den er blød og trådtrækkende. Stil skålen i køleskabet natten over.
Kom bagepapir på en bageplade og "sæt" bollerne på pladen vha. 2 skeer - dejen skal være klistret. Pynt med havregrynsflager på toppen. Bages i ovnen med vandbad ved 250 graders varmluft i ca. 15 minutter.